Tilbage til:

Forside

Bjerregaard forside

 

 

 

 

 

Kjellerup Tidende, tirsdag den 15. august, 2000, side 18-19

Bjerregaards Dag i Kjellerup

 

På mandag afsløres en mindeplade på Søndergade 21

 


På mandag hædrer Kjellerup en af byens største kulturpersonligheder gennem tiden; musikdirektør, komponist og spillemand D.T.S. Bjerregaard, der døde i 1916.

På sin fødselsdag, den 21. august hædres den kendte musikdirektør "Saugmann", med minde­plade, plads, udstilling og spillemandsmusik.

Lokale kræfter fra Kjellerup Kunstforening, Bli­cheregnens Museum og Kjellerup Bibliotek er gået ­sammen om arrangementet, hvor alle intereserede er velkomne.

Det hele starter kl. 16.30 ved det hus, D.T.S. Bjer­regaard i sin tid lod opføre i Søndergade 21, Kjelle­rup. Her vil viceborgmester Henning Christensen afsløre en mindeplade for Bjerregaard.

Efter afsløringen går man til hjørnet ved Skole­gade, hvor stedet navngives af Bjerregaards barne­barn Ole Bjerregaard.

Edvin Sevelsted fra Tange vil lidt senere i Alhu­set fortælle om D.T.S. Bjerregaard og hvorfor Bjer­regaard bør hædres.

Mens man nyder en kop kaffe er det muligt at få en smagsprøve på den spillemandsmusik, Bjerre­gaard har komponetret. Arrangørerne har nemlig allieret sig med Bjerregaards Baldanseorkester fra Thyregod.

Orkesteret, der er dannet i dagens anledning, består af tre dygtige musikere, hvoraf den ene, Bo Skjærbæk, har gjort det til sit speciale at arbejde med Bjerregaards musik.

I Alhuset og på Biblioteket har Blicheregnens Museum lavet en udstilling om D.T.S. Bjerregaard. Den kan ses på selve dagen, men det er også mu­ligt at fordybe sig i udstillingen de næste 3 uger.

Edvin Sevelsted, der i 1994 skrev bogen "Fem Gange Bjerregaard", er  nok den, der ved allermest om D.T.S. Bjerregaard og hele Bjerregaardfamilien; der bla. også tæller Hans Peter Bech Bjerregaard og fru Ester Bjerregaard, som tidligere ejede Hinge Søpavillon.

Her drev de i en årrække restaurant og en velan­skrevet musikskole. De var initiativtagere til oprettelsen af Vinderslevgarden, og mange Kjellerupborgere husker med glæde deres tid i garden og på musikskolen i Hinge.